Sid bedre på din skalstol med den siddepude - sådan vælger du den rigtige

En skalstol er en flot, moderne og ikke mindst super behagelig stol at sidde i. Dog skal du være opmærksom på din siddeposition, hvis du sidder i stolen over længere tid. En inaktiv hverdag og for mange timer siddende, kan forvolde slemme lænde- og rygsmerter.

Selvom en skalstol er designet til at give god support til hele kroppen, så er det måske ikke den bedste stol at sidde i over længere tid - medmindre man har en god siddepude til stolen!

Siddepuder kan redde enhver uheldig siddeposition, og fri dig for irriterende rygsmerter i din hverdag. Vil du gerne vide mere om hvordan man vælger den rette siddepude til din skalstol? Så læs med i denne artikel. 

En ergonomisk siddepude

Vi kender nok alle den irriterende smerte i ryg og lænd, som man får, når man har siddet for længe i den samme position. Selvom du har en dejlig og behagelig skalstol derhjemme, så undgår du nok ikke de irriterende smerter, hvis du sidder i den i mange timer. 

En ergonomisk siddepude kan afhjælpe smerterne og hjælpe dig til en korrekt siddestilling. Hvordan? Puden er med til at mindske presset på dit haleben, når du for eksempel sidder på en hård stol. På den måde skåner du både hofter og lænd, når du sidder ned. Puden hjælper dig også til at sidde med rank ryg, så du undgår at bøje dig for meget forover. 

Stillesiddende kontorarbejde kan lede til rygsmerter

Bruger du din skalstol til kontorarbejde? Så kan du nok ikke undvære en siddepude. Selvom skalstolen er behagelig at sidde i omkring spisebordet i en time eller to, så klarer din krop ikke en lang kontordag i stolen uden en siddepude. 

Stillesiddende kontorarbejde leder ofte til rygsmerter, fordi man ikke altid tænker over at sidde i den korrekte stilling. Når først rygsmerterne melder sig, er de rigtig svære at slippe af med igen. En siddepude kan heldigvis være med til at forebygge, at du får ondt i ryggen.

Forskellige former for siddepuder

Der er ingen siddepuder, som er fuldkommen ens. Siddepuder kommer i mange forskellige former og størrelser, som alle tjener hvert sit formål. Der findes for eksempel lændepuder, kilepuder, rygstrækkere og siddepuder i memoryfoam. 

Dit valg af pude afhænger af, hvilke problemer du døjer med, når du sidder ned. Måske har du brug for mere end en pude, som kan støtte både ryggen og lænden, når du sidder ned. Hvis du er i tvivl, så er det altid en god ide at spørge til råds, før du køber din pude. Hvis du har mulighed for at afprøve en siddepude i en fysisk butik, så kan du mærke efter om den former sig behageligt efter din krop.

Siddepuder i memoryfoam er altid at foretrække, fordi de automatisk former sig efter din krop uanset, hvordan du sidder.

Pas godt på din ryg

Alle, både unge og ældre, kan komme til at døje med rygsmerter på et tidspunkt i deres liv. Du kan forebygge dem ved at træne ryggen, holde pauser fra kontorarbejdet og lave udstrækningsøvelser, hvis du sidder ned i lang tid ad gangen. Rygtræning løsner ømme muskler og træner din ryg, så du har en bedre holdning, når du sidder ned. 

Foruden rygtræning er det altid en god ide at have en siddepude derhjemme. Siddepuden kan bruges til, når du sidder og spiser omkring bordet, til kontorarbejdet eller, hvis du skal ud på en længere køretur. Med en god siddepude kan du aflaste din ryg, modvirke spændinger og ikke mindst give din krop ekstra komfort.

Vælg den rigtige siddepude

Som førnævnt er ingen siddepuder fuldkommen ens. Du skal vælge en pude, som passer til dine behov og den stol, som du sidder i. En skalstol er en god stol at finde siddepuder til, fordi stolen kan fungere sammen med stort set alle siddepuder. 

Du kan både lægge en siddepude under dig eller bruge en siddepude i lænden. Skalstolens runde design gør, at den fungerer bedst sammen med en rund siddepude, og dem findes der heldigvis masser af. Du kan også bruge en rulleformet pude bag dig, så du får ekstra støtte i lænden, når du sidder på din skalstol. 

Menu
Top